Det er ikke til at se hvis man ikke lige ved det, men den lille ny er noget så madglad.

Første dag da vi skulle have frokost skulle jeg have en oksestegsmad, med det resultat at i det jeg ikke var koncentreret sprang Ella op og stjal halvdelen af kødet, og løb derefter sin vej.

Selvom det er svært at stoppe med at grine over hendes ivrighed er det endnu svære at stoppe hende.
Trods det kan man jo ikke lade være med at holde af hende, så vi andre må pænt sulte til hun er mæt.

Hun skal samtidig undersøge alt når man er i køkkenet.