Kl. 5 startede dagen ved at uret ringede, nu skulle vi op, og vi skulle skynde os at komme op, og gører os klar, samt nå at spise morgenmad.
Vi havde bedt om lov til at spise i restauranten kl. 5.30, så vi kunne nå at få noget morgenmad, og vi havde købt 2 flasker 1½ kildevand til turen.
Kl. lidt over 6 kom bussen og hentede os, og folk så da også bare super friske ud, for nu skulle vi jo opleve Sahara. Vi skulle dog lige samle lidt flere personer op, og vi kørte dermed ned gennem Zone Turistique. Højre side af Øen Djerba er turist område og den venstre side er mere privat og erhversområde.
Vi havde en lang tur foran os, og vi havde da også en del stop, vi startede med at skulle opleve Medenine, som er en travl by hvor vi besøgte et museum, der viste hvordan de levede og boede som Berbere (Ali baba).
Vi blev introduceret til hvordan de var delt op, og hvordan de arbejdede. Man så telt hvor de arbejdede, og sov, og hvis de havde gæster kunne man folde noget ned i midten så der blev en dame afdeling og en herreafdeling. Der var en brønd, og den tids funktion var afbildet. Man så hvordan en kamel blev pyntet op når mand og dame skulle giftes. Deres bryllup varede 7 dage, men nu om dage vare de “kun” 3 dage. Jeg spurgte til hvad de laver i de 3 dage, og svaret er “Vi fester”. Men tanke er bare at det er godt det ikke foregår sådan herhjemme. Hvortil jeg spørger hvordan det fungere, og han svare at brud og gom fejres hver for sig af sin familie, og til sidst bliver bruden transporteret på kamel til deres nye hjem. Man så også hvordan de boede i huler, og deres landbrug m.m.
Vi kørter derefter videre til Gabes, og kom på den vildeste Oase-tur vi nogensinde har prøvet, og forhåbentlig kommer til at prøve. Vi blev sat i vogn med 2 svenskere, Thomas og Pia, og de var lige så ihærdige pressefotografer som os, men det ændre ikke på at den vogn vi blev sat på blev trukket af en hest der var så mager så man kunne se ribenene, og at vognen var lavet af en der ikke ved hvad et hjul er, og hvordan sådan et skal side, personen der har lavet hjulet må have været spritstiv, og ikke vide hvad en RET vinkel er. For nærmere detaljer se billede.
Da vi efter 20 min sjov kom frem til vores destination kom der en og satte en Kamelion på armen af Jeannette, og 2 min efter kom han og forlangte penge fordi vi havde fotograferet den lille sag. De er altså ikke rigtig raske dernede med deres forretningsstuktur. Efter at have vandret ind i denne her frodige oase med et vandingssystem fra romertiden var vi lykkelige da de sagde vi skulle vende om, det var ekstremt varmt og der var ingen luft. Da vi kom tilbage til bussen var vi helt salige, der var nemlig køligt.
Turen gik nu videre til Matmata, som er et handelsområde hvor vi var ved at blive sindsyge, vi havde 30 minutter til at shoppe, men alle hev i en og ville have at man skulle se deres shop, og man kunne slet ikke slappe af. Hvis man pegede eller kom til at røre så var de der med det samme, man skulle se det ene og det andet, og så var de alle sammen “Very cheap” og “Best price”. Man kunne købe Safran i næsten alle butikkerne, men det var ikke til at holde sælgerne ud, så vi fik slet ikke købt noget på det marked.
Vi kom til gengæld ind i en kiosk og fik købt os en vand og en cola til turen, man får tømt nogle flasker på den tur. Det skal også siges at der er noget der hedder turistpriser og noget der hedder alm. priser.
Turist: 1½l vand 1.5 TND og sodavand 2 TND
Lokal: 1½l vand 0.5 TND og sodavand 0.7 TND
Problemet var at vi kunne ikke læse Arabisk, og kunne derfor ikke vide hvad det kostede.
Bussen kørte videre til Douz, hvor det var tid til kamelridning. Vi ankom omkring kl. 17, og fik at vide at vi skulle vente 30-45 minutter før vi skulle ud og ride. Da vi trådte ud af bussen som var omkring de 30 grader, kom vi direkte ud i 40-45 grader. Vi ville blive stegt levende hvis vi havde begivet os ud i ørkenen.
Vi blev iklædt kostumer til at holde varmen ude, og da vi skulle op på de her afrikanske kameler fik vi da også en medfart der ville frem. Vi pressede os lidt frem da folk var meget tilbageholdende, og endte op i en gruppe på 5 i alt, 2 danskere og en svensker. Danskerne hed Jannik og Louise og vi talte sammen hele turen.
Når man bestiger en drommedar, skal man være opmærksom på at når den rejser sig er det med at holde fast og læne sig fremover da man ellers vil flyve baglæns og ligge på jorden, dette erfarede vores svenske medlem, 2 gange.
Vi kom helskindet igennem ørkenen, med ophold undervejs, og blev udstationeret midt i ørkenen. Eftersom man skulle sove i 4-mands telte blev vi spurgt om vi havde nogen preferencer om hvem vi ville sove sammen med, og vi var fløjtende ligeglade, vi var kun os 2 og vi havde planlagt at sove uden for teltet, så vi blev tildelt et telt som vi smed vores ting ind i, på de senge der var vores. Efter ca. 30 minutter blev vi bedt om at sætte os til bords, og det gjorde vi. Vi kom til at side ved siden af nogle super søde, og snaksalige svenskere, som vi kunne fører en dialog med. Der blev serveret en lækker 4 retters menu, først fik vi en tomatsuppe, efterfulgt af lidt grønt, til hovedret fik vi kylling med kartofler og nogle “grill”-spyd, til dessert fik vi melon. Godt mætte gik vi over og flyttede sengene ud i det fri som de første. Da de andre så hvad vi gjorde begyndte de også at flytte sengene. Vi gik på toilettet, og fik børstet tænder, nu var vi klar til at ligge under åben stjernehimmel. Desværre kan man ikke tage billeder af det, men smukt var det.
