Lørdag, vores første rigtige slap af dag, hvor der ikke hvad noget vi skulle, det var da en skøn ting. Vi kunne dog ikke sove længe og besluttede os for at tage noget morgenmad og derefter smutte ned og ligge på stranden på første parket.

En fordel ved vores hotel var vi havde All-Inclusive, så vi skulle ikke bekymre os om noget m.h.t. mad og drikke, og solstole var gratis (mange steder skal man betale leje). Vi spenderede det meste af formidagen i solen, og gik i bad omkring kl. 12, for derefter at spise frokost. Man skal jo som sagt helst holde sig uden for solen mellem kl 12 og kl 15. Vi valgte at bruge tiden på at gå i Supermarkeder (der hvor man ikke må prutte om prisen) og se hvad vi kunne finde. Vi kom hjem med en flot Burburry taske til Jeannette. Da kl. var 15.30 lå vi igen på stranden, og der lå vi til omkring kl 18, hvor vi gik ind og gjorde os klar til aftensmaden.

Nu havde vi en af de gode aftener, vi var ikke total smadret oven på en masse aktiveteter, og det skulle da ligesom fejres. Efter maden gik vi ud og hyggede os i baren, hvor vi forsøgte os at komme igennem nogle drinks, men røg hurtigt på øl.

Vi gik i seng ved 9 tiden, vi bliver jo tidlig hentet dagen efter.